Hvorfor korrekt ventilation af loftsrum (også i byggeperioden) er så vigtig
Sæt dig godt til rette, inden du læser videre. For afsnittet her om fugt, kondens og skimmel er et af de vigtigste afsnit her i Vinkel & Vater’s vidensbank. Og derfor et det lidt langt :-)
Lad os starte fra toppen.
I huse med "koldt tag" (f.eks. med gitterspær) er ventilationen af loftsrummet altafgørende - ikke mindst mens huset opføres.
Princippet er simpelt: Selvom dampspærren er tæt, vil der altid slippe en smule varm, fugtig luft fra boligen op på loftet. Hvis denne luft ikke ventileres væk, møder den det kolde undertag eller tagpladerne, og så opstår der kondens. Det er opskriften på sorte skimmelplamager (vækst af skimmelsvamp), som kan ødelægge tagkonstruktionen og give et usundt indeklima.
Hvor er risikoen størst?
Risikoen for fugtproblemer er paradoksalt nok størst, mens huset bygges, og lige efter indflytning.
Særligt i vintermånederne kan udfordringen være udtalt.
Sådan forebygges det proaktivt: For at undgå skimmel på loftet skal man sikre "gennemtræk". Det kræver tre ting:
Som jeres rådgiver tjekker vi altid disse forhold, inden tømreren lukker helt af, så vi er sikre på, at jeres tag kan "ånde" fra dag ét.
Mange tror, at en muret facade er 100% tæt. Det er den ikke. Ved kraftig slagregn kan fugt trække igennem mursten og fuger og ind i hulmuren (mellemrummet mellem formur og bagmur). Det er helt normalt, så længe konstruktionen er lavet til at håndtere det og lede vandet væk igen.
Ventilation og dræn Hulmuren skal ventileres, så fugten kan tørre ud. Det sker typisk via åbne studsfuger (lodrette fuger uden mørtel) i nederste skifte af murværket. Disse fungerer både som luftindtag og som drænhuller.
Membranen ved soklen Det absolut vigtigste værn mod fugtskader indendørs er den fugtspærre (membran), der ligger i bunden af hulmuren ved soklen.
Det er en klassisk, skjult byggefejl, som er svær at rette, når først huset er færdigt. Derfor kontrollerer vi altid, at membranen er monteret korrekt og fri for mørtelrester, inden mureren lukker hulmuren af.


Vinkel & Vater
Else Maries Høj 17
8660 Skanderborg
Cvr: 42623482
tlf.: +45 60 63 63 29
email: kontakt@vinkelvater.dk
web: vinkelvater.dk