Undgå skimmel!

Sæt dig godt til rette, inden du læser videre. For afsnittet her om fugt, kondens og skimmel er et af de vigtigste afsnit her i Vinkel & Vater’s vidensbank. Og derfor et det lidt langt :-)

Lad os starte fra toppen.

I huse med "koldt tag" (f.eks. med gitterspær) er ventilationen af loftsrummet altafgørende - ikke mindst mens huset opføres.

Princippet er simpelt: Selvom dampspærren er tæt, vil der altid slippe en smule varm, fugtig luft fra boligen op på loftet. Hvis denne luft ikke ventileres væk, møder den det kolde undertag eller tagpladerne, og så opstår der kondens. Det er opskriften på sorte skimmelplamager (vækst af skimmelsvamp), som kan ødelægge tagkonstruktionen og give et usundt indeklima.

Hvor er risikoen størst?

Risikoen for fugtproblemer er paradoksalt nok størst, mens huset bygges, og lige efter indflytning.

1. I byggefasen: Et nybygget hus indeholder tusindvis af liter vand fra støbning af fundament, murerarbejde og maling. Når huset varmes op for at tørre ud, stiger denne fugt opad. Er loftslemmen ikke tæt, eller er ventilationen på loftet ikke etableret korrekt fra start, kan loftrummet blive en "fugtfælde" allerede inden I flytter ind.
2. I konstruktionen: Det kritiske punkt er ofte tagfoden (hvor taget møder ydervæggen). Her skal der være fri passage til luft udefra, så vinden kan "skylle" loftsrummet igennem. Desværre ser vi ofte, at isoleringen bliver skubbet for langt ud, så den blokerer for luftsprækkerne, eller at vindpladerne (som skal lede luften hen over isoleringen) mangler eller er monteret forkert.

Særligt i vintermånederne kan udfordringen være udtalt.

Sådan forebygges det proaktivt: For at undgå skimmel på loftet skal man sikre "gennemtræk". Det kræver tre ting:

• Indsugning ved tagfod: Der skal være en åbning på typisk 15-20 mm i hele husets længde ved tagfoden, som ikke må blokeres af isolering.
• Vindplader: Der skal monteres vindplader, der sikrer, at den kolde udeluft ledes op over isoleringen og ikke blæser direkte ind i den (hvilket ødelægger isoleringsevnen).
• Udsugning i kip: Luften skal kunne komme ud igen, typisk gennem ventiler i gavlene eller en ventileret rygning.

Som jeres rådgiver tjekker vi altid disse forhold, inden tømreren lukker helt af, så vi er sikre på, at jeres tag kan "ånde" fra dag ét.

Fugt i hulmuren: Derfor er membranen kritisk

Mange tror, at en muret facade er 100% tæt. Det er den ikke. Ved kraftig slagregn kan fugt trække igennem mursten og fuger og ind i hulmuren (mellemrummet mellem formur og bagmur). Det er helt normalt, så længe konstruktionen er lavet til at håndtere det og lede vandet væk igen.

Ventilation og dræn Hulmuren skal ventileres, så fugten kan tørre ud. Det sker typisk via åbne studsfuger (lodrette fuger uden mørtel) i nederste skifte af murværket. Disse fungerer både som luftindtag og som drænhuller.

Membranen ved soklen Det absolut vigtigste værn mod fugtskader indendørs er den fugtspærre (membran), der ligger i bunden af hulmuren ved soklen.

1. Funktion: Membranen skal ledes fra bagmuren, ned under isoleringen og ud mod formuren med et fald udad. Den skal sikre, at vand, der løber ned inde i hulmuren, bliver "rutschet" ud gennem de åbne fuger i stedet for at suge ind i bagmuren eller fundamentet.
2. Konsekvens ved fejl: Ligger denne membran med fald indad mod huset, eller er den utæt, vil vandet løbe ind i konstruktionen. Det resulterer typisk i fugtpletter, råd og skimmel bag fodlisterne i stueetagen kort efter indflytning.

Det er en klassisk, skjult byggefejl, som er svær at rette, når først huset er færdigt. Derfor kontrollerer vi altid, at membranen er monteret korrekt og fri for mørtelrester, inden mureren lukker hulmuren af.